Der er 8 områder på vinflasken der er værd at se på - og fordi der ikke findes en dansk liste over termerne har jeg oversat de fleste efter bedste evne:
2) Capsule - kapsel, folie
3) Neck - hals
4) Shoulder - skuldre
5) Body - krop
6) Label - etiket, mærkat
7) Punt - uddybning, drop (som ikke er korrekt)
8) Heel - hælen
En Vinflaskes Anatomi
- Closure/finish/mouth - afslutning, lukning, (ud)mund(ingen)
Dette er et område på vinflasken hvor vinen kommer ud. Der er forskellige måder hvor producenten sikrer sig at vinen ikke pludselig kommer ud, og det kan de gøre på forskellige måder. De 2 mest anvendte måder er via skruelåg og via korkpropper. Der findes en tredje måde som bruger glas til at lukke.
Der er fordele og ulemper ved at benytte sig af hver af de tre metoder. Når vi snakker om den originale metode med kork refererer vi til århundreders traditioner og den umiskendelige lyd af en rødvin eller champagne der trækkes op. - Capsule - kapsel, folie
Man kender det fra det folie man skal skære over før man kan trække/poppe/skrue låget af. Det er med til flere ting, bl.a. for at begrænse mængden af luft til korken så den evt. skulle udtørre, eller for at sikre at skruelåget har en fæstning på flasken. Det er også her man kan pynte på designet, for alternativet ved ikke at have en kapsel er at man kan kigge på korken - for nogle er det ikke det flottese i verden. - Neck - hals
Dette område er hvor korken (hvis vinen har sådan en) er skubbet ned. Korken fungerer som stopklods for vinen, og korkproppen er også et fint udgangspunkt når man skal læse kvaliteten på vinen: hvordan ser korken ud, og hvor stor afstand er der mellem kork og vin. Nogle korkpropper er lavet af naturlig kork, andre af syntetisk kork og kork lavet af silikone/plastik. - Shoulder - skuldre
Skuldre er hvad der skiller de forskellige vinflasker fra hinanden - tag f.eks. en Bordeaux-flaske kontra en Bourgogne-flaske.
Samtlige vinflasker har skuldre - der findes ikke én eneste flaske uden. Skuldre siger noget om vinen, men også om evt. lagringspotentiale og distrikt/region. At se på skuldrene kan give et praj om hvad vinen indeholder: en vinflaske med lave skuldre er tit vine på Pinot Noir, champagner, Rhône-vin, Alsace/Mosel-vine, Gamay, Primitivo etc., hvorimod vine med højere skuldre giver et praj om Merlot, Shiraz/Syrah, Zinfandel, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Nebbiolo, Barbera etc. - Body - krop
Det er her hvor flaskens krop er, hvor det vi søger befinder sig. Vinflaskens krop varierer fra producent til producent, men kroppen er stadig det første sted hvor øjnene søger hen. - Label - etiket, mærkat
Det er et stykke papir der sidder på og som har til opgave at vejlede kunden om hvad vin de køber: hvem er producenten, hvad har de kaldt vinen, hvor meget alkohol er der i, er det en vintage, hvilke druer er der i, hvilken region/distrikt, årstallet for tapning og meget mere. Der er ved de fleste vine både etiket foran og bagpå, men det er stadig etiketten på fronten der tiltrækker størst opmærksomhed - det er bl.a. derfor at der er nogle som har gjort det til deres profession at arbejde med etiketter. - Punt - uddybning, drop (som ikke er korrekt)
Ah, den famøse uddybning. Den del af flaskens anatomi hvor der er størst uenighed blandt fagfolk og lægmænd.
Du kender det sikkert selv: du skal have en flaske vin, men du har absolut ingen idé om hvad du skal gå efter - du vil jo gerne have at den er god. Etiketten giver ikke rigtig nogen mening eftersom du ikke kender regionen. Så derfor kan man jo altid regne med uddybningen, da det er et kendetegn på kvalitetsvin.
Ja... Og nej. Det er ikke helt forkert, men det er heller ikke helt rigtigt. Nu skal du høre:
Da man blæste glas i gamle dage skulle man holde på flasken på en måde, og derfor anbragte man tit flasker på metalstave så man kunne arbejde med halsen og skuldrene.
Der er en del andre grunde til at man har det, og de kommer her:
* I Champagneflasker og andet mousserende med højt tryk fungerer det som en stabilisator, både iht. at placere den på et bord, men også for at udligne trykket. I en Champagneflaske opstår der mellem 5-7 atmosfærisk tryk - 75-99 psi (til sammenligning er der kun en tredjedel af trykket i et bildæk) på grund af gærceller, så for at undgå at flasken sprænger i bunden har man valgt at fordele trykket vha. uddybningen.
* Ved ældre vine kan der samle sediment i bunden, og ved at det allerede var fordelt i bunden vælter det ikke ud på én gang.
* At give en uddybning i bunden skal man blæse lidt større glas, så ved at forbrugeren ser en større flaske med samme indhold giver det falsk tryghed om at vinen skulle være bedre ift. de andre vine i udvalgene.
* Det er nemmere at transportere, da det 2. lag der stables ovenpå passer til udmundingen på vinene.
* Det gør det nemmere for tjeneren at håndtere en flaske når den skal hældes op til kunden på de dyrere steder - konsensus er nemlig at kunden altid skal se etiketten, og hvis man holder over etiketten forstyrrer man oplevelsen af vinen.
* Og selvfølgelig for at spille på rygtet om at flasker med større uddybning er en bedre vin.
* Og så er der lige historien om at man havde metalspidser i baren så når man havde tømt en flaske vin eller champagne kunne bartender(ind)en lige punktere bunden af flasken, så tyvene ikke kunne fylde ny vin på flaskerne. - Heel - hælen
Den del af flasken der har en del koder på, og den del af vinen der kommer i kontakt med den overflade det skal stå på.
En Vinflaskes Farve
Der findes flere forskellige farver på en vinflaske. Den mest genkendelige er den klassiske grønne farve, men der findes også vinflasker i brune og gennemsigtige farver.
Den grønne og brune farve bruges til rødvine og hvidvine samt de vine der egner sig godt til lagring - f.eks. kan en Amarone, ved traditionel fremstilling, holde i op til 40 år, og disse tappes ikke i gennemsigtige flasker. Hvis du næste gang er nede i supermarkedet og vælge vin så se om du kan spotte en rødvin i gennemsigtig flaske - og se så på hvidvinene og roséerne.
Men hvorfor har man så farverne, udover at signalere et lagringspotentiale?
Det er simpelthen for at beskytte oxideringen mod ultraviolette stråler - længere er den egentlig ikke.
No comments:
Post a Comment